Rejse til Malaysia
Malaysia

Rejse til Malaysia

Opsummering

Malaysia ligger i den sydøstlige del af Asien, og består af den Malaysiske halvø, Borneo og en masse mindre øgrupper. Landet grænser op til Thailand, Singapore, Brunei og Indonesien. Der bor cirka 30 millioner mennesker i Malaysia. To af de mest populære områder blandt turister i Malaysia er Kuala Lumpur og Langkawi.

REJS TIL KUALA LUMPUR

Malaysia, Kuala Lumpur Patronas Twin Towers

Fra Danmark til Malaysia

Kuala Lumpur er nemt tilgængeligt fra Danmark. Hvis du flyver med British Airways tager du fra Danmark sent på eftermiddagen, og har derfor mulighed for at sove hele natten og lande veludhvilet i Kulal Lumpur lidt over middag lokal tid.

Vælger du at flyve British Airways Club World får du ikke bare en sikker flyvning, men også en helt igennem perfekt tur til Malaysia. Servicen med British Airways Club World er hel igennem fantastisk, fra flyet letter til det er på jorden igen, føler du dig som en kongelig i din store trone.

Maden og vinen er udsøgt, maden er helt igennem lækker og champagneglasset er altid fyldt. En så god flyvetur er næsten altid en opskrift på en succesful ferie.

Kuala Lumpur

Kuala Lumpur er hovedstaden i Malaysia, og her møder du to verdener i samme by: på den ene side er byen stadig inspireret af dens lange historie, og du kan i dag stadig se originale malaysiske træhuse fra slutningen af 1800-tallet.

På den anden side er byen blevet en metropol, hvor små huse ligger side om side med højhuse, der giver dig ondt i nakken, hvis du skal se toppen af dem alle.

Patronas Tower

Et sted i Kuala Lumpur som du bare skal se er Petronas Towers, to af verdens højeste bygninger og de højeste twillingetårne. Fra Skybridge i Petronas Towers har du en fantastisk udsigt over hele byen.

Shopping

Et andet must see i byen, er helt klart den farverige Chinatown, som bugner af små butikker og restauranter. I det hele taget byder Kuala Lumpur på rig mulighed for, at få styret din shopping lyst, da byen er fyldt med markeder og butikker.

Malaysia har også utallige muligheder for at få skræddersyet den perfekte kjole eller jakkesæt – besøg eksempelvis Lord’s Tailor, i Bangsar Shopping Centre.

HOTEL I KUALA LUMPUR

At finde et hotel i Kuala Lumpur er ikke noget problem, byen bugner af overnatningsmuligheder, hvad enten du er på udkig efter et luksushotel, eller et hostel, så finder du helt sikkert det rigtige i Kuala Lumpur.

Du kan finde alt fra hoteller som koster 300 kroner per nat, til hoteller som koster flere tusinde kroner per nat.

Ifølge TripAdvisor er det bedste hotel i Kuala Lumpur Shangri-La Hotel, hvor en overnatning koster ca. 1000 kroner. Fra hoteller har du blandt andet udsigt til Petronas Towers.

REJS TIL LANGKAWI

Hvis du ønsker, at boltre dig i Malaysias fantastiske natur, er Langkawi helt bestemt et besøg værd.

Langkawi er et øhav med mere end 90 øer, og området har nogle af de bedste strande du finder i hele Malaysia. Øhavet er især populært blandt dykkere, da det klare vand er helt fantastisk til snorkling og dykning.

Hvis du ikke er bange for højder, er Langkawi Sky Bridge et must. Broen er mere end 120 meter lang og befinder sig 700 meter over havets overflade. Fra broen har du en fantastisk udsigt ud over rengskoven og mange af de øer som ligger i området.

Langkawi Sky Bridge

BO PÅ LANGKAWI

Ligesom i Kuala Lumpur, er det ikke noget problem, at finde et sted at overnatte.

Dog er området lidt dyrere end resten af landet. Vælger du for eksempel, at bo på The Datai Hotel, kan du sagtens komme til, at skulle betale over 2000 kroner for en overnatning. Men til gengæld er hotellet helt fantastisk, og absolut prisen værd.

The Datai ligger midt i junglen og lige ved stranden, så du får et væld af natur blandet med dejlig luksus.

SPIS I MALAYSIA

Malaysisk mad er meget mere krydret end det vi er vant til i Danmark, og malayserne bruger meget chili.

Det Malaysiske køkken er inspireret af et mix af det asiatiske og indiske køkken, og derudover spiller kokos en vigtig rolle, både revet kokos og kokosmælk.

Der bliver som i andre dele af Asien spist meget ris til maden, samt Roti canai, som er en super lækker form for fladbrød.

TING DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ I MALAYSIA

Når du rejser til Malaysia, er der nogle ting du skal huske.

For det første skal du passe meget på med dine ejendele, da tasketyverier desværre forekommer oftere end i Danmark.

Især i Kuala Lumpur skal du være opmærksom på tasketyve, som sidder på kørende motorcykler. Hvis du er ude for en sådan episode, er det bedre at give slip på tasken, end at holde fast i den, da du risikere, at blive slæbt med hen ad gaden.

For det andet, skal du være forsigtig hvis du bruger dit kreditkort, da bedrageri desværre er en del af hverdagen.

Selvom du ikke rigtigt kan beskytte sig mod bedrageri, så kan du tage nogle forholdsregler, du kan lade være med at bruge dit kort i små butikker.

Hvis du er bange for, at der er nogen som har misbrugt dit kreditkort, er det meget vigtigt, at du ringer til din bank så hurtigt som muligt.

KLIMA I MALAYSIA

Malaysia ligger i den ækvatoriale region, hvilket betyder, at klimaet er varmt og fugtigt mange af årets måneder.

Det betyder også, at det næsten altid er varmt i Malaysia, så du kan sagtens besøge landet om vinteren. Gennemsnitstemperaturen er 26 °C hele året.

Du skal dog være opmærksom på, at landets beliggenhed betyder, at du vil opleve monsunregn en gang imellem.

Da Kuala Lumpur er beskyttet af bjerge i næsten alle retninger, betyder det, at byen ofte er lidt koldere end resten af landet. Bjergene gør også, at Kuala Lumpur ikke er så plaget af monsunvindene som andre dele af landet.

VALUTA I MALAYSIA

I Malaysia hedder møntfoden Ringgit (MYR), 1 Ringgit er omregnet cirka det samme som 1,77 danske kroner. I Malaysia kan du betale med de mest kendte former for kreditkort, så som Mastercard og Visa. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan bruge dit dankort, med mindre det er et Visa Dankort.

FLY TIL MALAYSIA MED STIL

For at komme til Malaysia, kan du flyve fra København, det er pt. ikke muligt at flyve direkte, men du kan flyve via Heathrow med British Airways.

En retur bilet til Malaysia med British Airways koster fra kr. 6.000. Vælger du at flyve Business Class, med British Airways, har du mulighed for egen lille kabine og mulighed for at lave sædet om til en seng. Dette kan varmt anbefales på længere flyvninger.

Deltag i debatten