Jeg har simpelthen forelsket mig i den danske smykkedesigner Jane Kønig, som laver de smukkeste smykker og som jeg bare skal have nogle af både på mig og hjemme ved sminkebordet.
Jeg er vild med alle hendes smykker, fordi hun forstår at veksle mellem de simple og elegante smykker, og de store, volumiøse smykker.
Og så elsker jeg, hvor forskelligt et udtryk det samme smykke har alt efter, hvilket metal, det er lavet af.
Og findes der noget bedre end at være forelsket? Nej, vel?
Derfor synes jeg, at du også skal have lov at blive lige så forelsket som mig, og vil her vise dig et udvalg af hendes smykker.
Der er selvfølgelig nogle af smykkerne, som jeg elsker lidt højere end andre, og det er de smykker, jeg her vil præsentere dig for.
Min Top 10 af Jane Kønig smykker
V Ring
Den her smukke ring er nok min absolutte favorit. Den er simpel, samtidig med at den er smuk og udtryksfuld.
Den flotte sterling sølv giver V ringen et råt og samtidig stilfuldt udtryk. Og det enkle design gør, at den kan bruges sammen med stort set alt mit tøj.
Til sommer tænker jeg, at den kunne være rigtig flot sammen med en blomstret, feminin kjole, hvor ringen tilhører noget råhed, så kjole ikke bliver alt for “fin”. Måske sammen med et par flade støvler ala Dr. Martens får at skabe et rigtig grunge-look. Mon ikke den stil fortsætter næste sommer også? Jeg er i hvert fald vild med den.
Nu her til vinter vil V ringen også være smuk til alle julens mange fester. Og dens enkelhed gør, at jeg sagtens kan bruge den både sammen med en lang silkekjole, og til et par jeans og en skjorte.
Så hvis familien læser med, så er der hermed et julegaveønske fra mig. Og skulle V ringen tilfældigvis være udsolgt, så vil en af de andre smukke ringe såmænd heller ikke møde kritik under træet.
Love Tag Vedhæng
Jane Kønigs Love Tag vedhæng er også et af mine favorit smykker. Det er igen meget enkelt og lige til i designet, men de forskellige metaller og rhodineringer, som Jane arbejder med giver det enkelte Love Tag hvert sit udtryk og stil. Jeg har særligt forelsket mig i det her i rhodineret sølv. Den mørke farve giver det lidt mere kontrast og får bogstavet til at stå tydeligere, synes jeg.
Du kan se udvalget af Love Tags her og vælge det, der passer bedst til dig og din stil.
Vedhænget kan også skabe forskellige looks alt efter, hvilken kæde, du vælger at bruge det sammen med. Den kan være kort eller lang. Den kan være tynd eller mere grov i leddene. Eller måske en lædersnor? Faktisk kunne det også være meget flot at lave en kontrast ved at sætte fx. et Love Tag i rhodineret sølv sammen med en sølv eller guld kæde.
De fås også i tre størrelser, men jeg er mest til, at det hverken bliver for stort eller for småt, så et medium Love Tag i rhodineret sølv, må være det perfekte til mig.
Med alle de kombinationsmuligheder, så findes der vist ikke et look eller et sæt tøj, som man ikke vil kunne bruge et Love Tag vedhæng sammen med.
Og så elsker jeg det meget personlige udtryk, som et enkelt bogstav kan give. For jeg vil da helt sikkert tænke over, hvilket bogstav, jeg skal bære. Hvem, det skal repræsentere.
Fletring
På tredjepladsen kommer denne smukke Fletring i forgyldt sølv.
Jeg elsker den varme, som guld udstråler. Og mens sølv både kan give et feminint og råt look, så giver guld et smukt og mere eksklusivt look, som kan bruges til at dresse et look op. Synes jeg.
Og forgyldningen her fremhæver de fine detaljer i fletningen, som kommer til at fremstå mere bløde og runde.
Fletringen vil passe så fint på en sommergylden hud sammen med en lang, smuk kjole. Og jeg har faktisk et bryllup, der venter næste sommer… Altså, ikke mit eget!
Der vil ringen være helt perfekt, hvis ellers vi får får sol og sommer og farve på kroppen.
Men så smuk en ring skal naturligvis ikke kun bruges til bryllupper. Den vil også være fin til hverdag, når jeg fx tager job eller skal mødes med en veninde til en kop kaffe. Den vil passe så godt sammen med et par sorte jeans, en flot trøje og en jakke til at fuldende looket. Sådan gad jeg godt at gå på arbejde.
Den fås også i 18 karat guld, men så er prisen jo også en anden.
Stjernetegn
De her stjernetegn er simpelthen så fede. Igen er jeg særligt faldet for det i rhodineret sølv. Det kan bare noget, det der mørke udtryk, som rhodineringen giver.
Jeg er vild med, at et lille smykke kan virke så volumiøst som det her vedhæng. Det må være alle de mange detaljer, som sammen med rhodineringen skaber et lidt fanden-i-voldsk og maskulint udtryk. Og jeg elsker det.
Det vil se så godt ud sammen med et par stramme, sorte jeans, en hvid skjorte og håret sat stramt tilbage, da al fokus så vil være på smykket. Eller sammen med en denim skjorte. Så vil du være rå med råt på. Og sådan et smykke, som det her kan bære det.
Chunky hoops
Et andet julegave ønske, kunne være disse Chunky Hoops. Det er klassisk, det er smukt, og det har kant.
Den flotte matte sølv giver sammen med den tykke ring en flot kant og springer i øjnene. Det er et par øreringe, som man lægger mærke til. Ikke nogle øreringe, der sidder der, bare for at sidde der.
Og de vil gå godt sammen med alle slags outfits, netop fordi de er så klassiske og enkle i deres udtryk. Hvad enten jeg skal til fest, eller jeg blot skal ud og lufte hunden, om det er til kjole eller til et par slidte jeans og en vamset strikketrøje, så vil de se smukke ud.
Jane Kønig laver generelt nogle ret flotte øreringe, og jeg er vild med stort set dem alle. Og jeg kan allerede nu afsløre, at der kommer 2 par mere på min Top 10. Du kan se hele udvalget her.
Skjoldring
Wow! Hvor er den vild, den her ring. Den er bare så udtryksfuld, ikke bare i det matte sølv, som giver den en helt særlig karakter, så jeg bare elsker. Men også selve udformningen og alle detaljerne på ringen. Den er stor, og den vækker opsigt. Den ligefrem kræver opmærksomhed (derfor sprang den mig også ret hurtigt i øjnene og i min smag, da jeg så den første gang).
Jeg elsker at man netop får fornemmelsen af et gammelt ridderskjold ved den store ovale plade, hvor der tredimensionelt et skabt en stjerneform på, som sagtens kunne minde om et ægte ridderskjold.
Skjoldringen vil gå super godt sammen med de der Chunky Hoops, som jeg jo snart får i julegave (forhåbentlig). Og den kan bruges til både at dresse en fin kjole ned til hverdagsbrug, eller til at skabe opmærksomhed, hvis mit hverdagstøj bliver lidt for kedeligt.
Curly hoops
De her krøllerier er bare så skønne. Og den matte forgyldning sætter lige prikken over i’et.
Det enkle guldblad svinger sig elegant rundt om sig selv og gør øreringen til et helt kunststykke at se på. Den har et helt særligt udtryk, som både er feminint med de snoede former og den smukke guld farve. Og samtidig giver snoningerne også smykket et legende og kreativt udtryk.
De vil passer godt til det meste tøj, men jeg kunne især godt tænke mig dem til det der bryllup næste sommer, hvor jeg allerede ved, at jeg skal have en lang, tætsiddende kjole på (der er dresskode). De her øreringe vil helt klart kunne pifte looket op og gøre det mere sprælsk og legende.
Det begynder at løbe lidt op, det der bryllup…
Halskæde med 3 Love Tags
Jeg kan slet ikke stå for Jane Kønigs Love Tags smykker. Jeg nævnte dem tidligere på anden pladsen i min Top 10, og nu er de her igen.
Men de ser bare så fine ud sammen med den her kæde og med hele 3 tags på.
Selve kæden i sig selv er smuk, og den kunne sagtens bæres uden vedhæng, da afslutningen ved låsen i sig selv danner en form for vedhæng. Så her vil jeg jo få hele to-i-én.
Tanken med Love Tags – at vise kærlighed til dem, hvis forbogstav, du bærer – er meget smuk. Og den smukke kæde og den flotte gyldne farve giver lige det sidste touch af kærlighed, synes jeg.
Halskæden vil være oplagt at bruge til hverdag, og kan bruges sammen med alle mulige forskellige styles. Hvis du mere er til en lidt grovere kæde, kan du også sagtens finde det, og selv sætte dine Love Tags på. Du kan se udvalget af kæder her.
Kæde ørering med blad
De her øreringe er meget anderledes end de to forrige, jeg har nævnt. Den her er mere levende i sit udtryk. Den består af en tynd kæde, som føres gennem hullet i øret. For enden er der et smukt blad, som danner en flot afrunding på øreringen.
Kæden gør, at øreringen vil bevæge sig, når man går. Jeg kan virkelig godt lide, at smykker bevæger sig og skaber liv omkring fx. ansigtet.
Samtidig bringer forgyldningen noget varme til ansigtet.
Leaf øreringene kan bruges både som par og enkeltvis. Det vil se flot ud med bare en enkelt i, og så en helt diskret lille, forgyldt ørering i det andet øre. På den måde kan man skabe mere opmærksomhed på lige præcis det smykke, der er mest iøjenfaldende.
Jeg må indrømme, at de Curly Hoops, jeg nævnte tidligere, ligger i skarp konkurrence med de her om at komme med mig til det bryllup, jeg bliver ved at nævne (måske er det gået op for dig, at jeg glæder mig ret meget).
Ankerkæde armbånd
Her til sidst går ankerkæden igen. Denne gang som armbånd i mat sølv. Hvis du sammenligner med halskæden fra tidligere, så kan man her se, hvordan et smykke kan ændre udtryk alt afhængigt af, hvilket metal og forgylning, det er lavet i.
Jeg kan rigtig godt lide det her helt enkle armbånd. Det vil passe godt til hverdagsbrug, og det kan nemt sættes sammen med andre armbånd fra Jane Kønig (eller andre designere), da det er så enkelt i designet.
Ligesom halskæden, er armbåndet her smukt afsluttet med en “hale”, som nærmest er et vedhæng i sig selv. Men jeg kunne også sagtens finde på at sætte et vedhæng – fx. et Love Tag – på armbåndet og på den måde gøre det mere personligt.
Ovenfor har jeg listet smykkerne op i en Top 10, men i virkeligheden synes jeg jo lige godt om alle smykkerne. Så prioriteringen handler nok mere om, i hvilken rækkefølge jeg vil anskaffe mig smykkerne, end om hvad jeg bedst kan lide. For der er ingen tvivl om, at jeg skal have fingrene i nogle af Jane Kønigs smykker. Og helst alle her på listen.
Hvem er Jane Kønig?
Nu har jeg lovprist 10 af Jane Kønigs smykker. Men hvem er hende der Jane Kønig egentlig?
Måske kender du navnet – det gør de fleste – men derudover kender du måske ikke så meget til hende?
Jane Kønig har arbejdet som smykkedesigner siden 1989, hvor hun åbnede sin første butik i København.
Under sin uddannelse til beklædningsdesigner lavede Jane selv smykkerne til sineprojekter, og blev bidt af det.
Idag har Jane Kønig to butikker; én i København og én i Århus. Hendes smykker sælges også af en række andre forhandlere og på nettet.
I hendes kollektion finder du både ringe, øreringe, halskæder, vedhæng og armbånd. Hun har også en kollektion til mænd, ligesom hun for nyligt har indgået et spændende samarbejde med Fredrik Trudslev og Emilie Britting.
Love Tags er Janes signatur smykke sammen med V ringen, som også er blevet et af Jane Kønigs mest populære smykker.