Alt du skal vide om Hyundai Kona Electric 2022

billede af Hyundai Kona- electric, fra forskellige vinkler

Hyundai Kona Electric er en elbil med en lang rækkevidde, samt en rimelig pris. bilen er egentlig også en god kandidat til en familie på 4, der har brug for en ny hverdagsbil. Bilen tager derimod lang tid om at lade.

Læs vores fulde guide på de bedste elbiler 2022

Pris

Hyundai kona electric har sådan set en rigtig rimelig pris i forhold til hvad man får. Desværre vil jeg bare mene at man ville få mere for pengene hvis man købte en Kia E-Niro der står til næsten samme pris. Prisen er mellem 239.995 til 299.995 afhængig af størrelsen på batteri, og dit valg af versioner bilen fås i.

Brugervenlighed

Bilen er utrolig brugervenlig. der er ikke alt for mange ekstra ting der bare er der for at være der. Bilen er simpel og god til det den skal.

Performance

En bil der kører længere end den selv starter med at sige. Den sætning beskriver nærmest denne bils performance i alt. Man bliver så glad når man for en gangs skyld får en bil der ikke bare har overdrevet sine forskellige aspekter, men at den rent faktisk performer bedre en de selv har nævnt. 

Detaljer

Batteri opladning derhjemme tager ca 6 til 16 timer med det lille batteri og 9 til 25 timer for det store batteri, det er forskelligt afhængigt af kW opladnings styrke. Hvis du har en lade stander tager 5 timer med købt lader  det lille batteri og 7 timer med det store. Hvis du har en superlader tager det 1 time for begge versioner.

En lynopladning af batteriet til 80% tager ca. 54 min.

Der er kommet nye opdateringer til bilen siden den blev sat i produktion første gang. en af dem er f.eks en alarm til blinde vinkler. det vil sige at bilen giver en advarsel hvis det ikke er sikkert at gå ud af bilen grundet andre trafikanter. 

Bilen kan købes i 3 forskellige versioner. Pure, Essential og Advanced

Hyundai Kona Electric udefra

Jeg ved slet ikke hvad min holdning skal være til den forreste del af bilen. Første gang jeg så den, synes jeg det så en smule akavet ud. Nu hvor jeg ser bilen på vejene mener jeg faktisk at det kan et eller andet og faktisk ser ret godt ud. 

Selvom der er en stor kasse, er bilen lavet så aerodynamisk som overhovedet mulig. Det er alle små detaljer fra sidespejle og fælge til hele frontpartiet. De har også tilføjet en lille form for spoiler bag på, men det ser  desværre billigt ud, med det plastik tag  der svæver lidt ud over bilen bag på.

Når jeg ser ude på bilen, undrer det mig at blinklysene bagpå kan skjules bag andre biler. Jeg har selv også kørt bag bilen i trafikken, hvor man godt kunne komme ud for at bilen skulle dreje, men det ikke var synligt da en bil var i mellem. Lidt uheldigt at det kan forekomme, men heldigvis holder de fleste biler god afstand.

Bilen formår stadig på en måde at se sporty ud, grundet små detaljer som fælgene, den lille spoiler og for partiet.

Hyundai Kona Electric indefra

Interiøret er rent billigt plastik, det kan vi lige så godt starte ud med, men de penge er brugt på selve køre fornøjelsen. Interiøret ser meget lækkert ud, og selv sæderne og det hele er egentlig også i god kvalitet. 

Jeg er kæmpe fan af en bil, der har massere kopholdere og massere af rum og plads til ens ting. Denne bil har massere af lagerplads, men er det lige før det er for meget. Hyundai kona electric har taget alt plads i brug, selv under midterkonsollen i bilen har de lavet et ekstra rum. 

Det er der hvor det næsten også kan blive for meget, for man kan ikke engang se rummet for førerens plads, da det er gemt lidt væk. 

Opladning og stik

Der er alle former for opladning foran i bilen så man mangler ikke noget. Der er både trådløst og de forskellige stik. Sæderne i bilen er heldigvis meget behagelige, og ikke lige så dårlig materiale som siderne osv. der er lavet i plastik. 

I denne bil er du så heldig at der ikke bare er varme i sæderne, men også luft til hvis du har det for varmt. Rattet i bilen er lavet i et blødt og lækkert materiale, og det inkluderer de vigtigste knapper på rattet, som man oftest gør brug af. Udover det er rettet også opvarmet, som skaber en bedre køreoplevelse for chaufføren. 

Bilen har en funktion der gør det muligt at køre bil kun med den ene pedal. Man kan sætte bilen til at når man slipper speederen, oplader og bremser bilen stille og roligt. 

Bilen har en grafisk skarp skærm, der viser fart og meget mere. Man kan også trykke på en knap som gør at der kommer en lille skærm op bag rattet, der kan vise hvor hurtigt du kører. Det ødelægger ikke udsynet da den samtidigt er gennemsigtig. 

Vi har selvfølgelig også den større skærm i midten af bilen. Den er meget brugervenlig og har et velfungerende system, ellers har den bare de nødvendige ting. Bilen har meget meget gode højtalere, som man helt sikkert vil være glad for til den længere tur. En ting jeg ikke er så vild med er bilens gearskift. De er lidt mærkelige, da det er små knapper i stedet for gearstangen.

Bagsædet

Det er også en fornøjelse at se, bilens lækre bagsæder, som også fås i læder. Det er bare super ærgerligt at der ikke er specielt meget plads, hvilket ødelægger alt komforten når man ikke kan tænke på andet end hvor ondt man har i benene. Bilen har et okay stort bagagerum, men i forhold til Kia Niro er det ingenting.

Bilen har et Bagagerum på 332 liter som er pænt stort og passer fint til den gennemsnitlige familie. Det er ikke overvældende stort eller noget i den stil men det er okay til en hverdagsbil.

Skal Hyundai Kona Electric være din næste bil?

Hvis du leder efter en bil i denne stil synes jeg klart at du skal kigge på Kia E-Niro før du tager din sidste beslutning. Derfra er det egentlig op til dig selv hvad du foretrækker, om det er Hyundai Kona Electric eller Kia E-Niro. 

Læs vores fulde guide på de bedste elbiler 2022 her

Læs mere om Hyundai Kona Electric